Ansøg nu

Søg job

AdCode:  25770

Brænder du for mode, strategi og resultater? Vil du gerne skabe værdi gennem strategiske forhandlinger, effektiv sourcing og tætte leverandørsamarbejder i en af Europas hurtigst voksende fashion retailkæde?

I ONLY STORES søger vi en erfaren og ambitiøs Strategic Buying Director, der har fingeren på pulsen samt viljen til at tage os til nye højder. Du motiveres af indflydelse og ansvar i en spændende stilling, hvor sourcing, produktionsoptimering og leverandørsamarbejde er i højsædet.

BLIV EN DEL AF ONLY STORES
ONLY STORES er Danmarks største retail-forretning, der etablerer og driver ONLY- og ONLY & SONS-butikker i hele Europa. Med tre nye butiksåbninger om ugen vækster vi hastigt, og vi har i dag mere end 900 butikker lokaliseret på de bedste shoppingstræder og -centre i Europa. Vi har en ambitiøs vækststrategi, og målet er at etablere over 200 butikker årligt de næste fem år. Derfor har vi brug for at styrke vores forretning med en Strategic Buying Director, som vil være med til at præge udviklingen af vores ONLY og ONLY & SONS butikker.

DINE ANSVARSOMRÅDER
Som Strategic Buying Director får du det overordnede ansvar for ONLY STORES’ voksende Development & Sourcing-afdeling. Du leder og udvikler teamet med fokus på performance, samarbejde og kontinuerlig optimering og sikrer, at sourcing- og produktionsstrategien understøtter forretningens ambitiøse vækst. Du har det strategiske ansvar for sourcing og leveringsflow på tværs af vores pige- og herretøjskollektioner med henblik på at sikre markedets bedste priser og den mest effektive forsyningskæde. Derudover får du en central rolle i at sikre et stærkt leverandørsamarbejde på tværs af lande. Her kommer du til at arbejde tæt med både leverandører og vores produktionsteam for at sikre kvalitet, kapacitet og leveringssikkerhed på højt niveau gennem daglig kontakt og spændende rejser til leverandørlandene.

Derudover bliver du en del af den strategiske ledergruppe i ONLY STORES, hvor du bidrager aktivt til den overordnede forretningsudvikling og er med til at sætte retningen for vores fortsatte ekspansion.

Mere konkret består dine opgaver af:

  • Det overordnede ledelsesansvar for afdelingen, herunder at lede, motivere og udbygge teamet
  • Overordnet ansvar for style flow fra sourcing til produktionslevering
  • Løbende optimering af leveringsflow på tværs af kollektioner
  • Planlægning og gennemførelse af leverandørmøder i ind- og udland
  • Strategisk ansvar for NOOS- og Refill-samarbejdet
  • Ansvarlig for low season planning
  • Ansvarlig for disponering og planlægning af garner og metervarer
  • Forhandling af priser, kvaliteter samt leverandørbetingelser
  • KPI’s: sikre indtjening, prissætning og index vækst
  • Daglig opfølgning på og analyse af salgstal, toplister, lagersituation m.m

STRATEGISK OG RESULTATORIENTERET
Du har solid erfaring inden for produktion af modetøj og kendetegnes ved et højt engagement, et stærkt forretningsdrive og en udpræget vindermentalitet. Du motiveres af at tage ejerskab, udfordre status quo og skabe målbare resultater. Det er vigtigt, at du brænder for produkterne, har en naturlig trang til optimering og vilje til at løfte os til næste niveau. Samtidig er du en relationsskaber, som sikrer et tæt samarbejde med vores leverandører og kolleger, så vi sammen kan arbejde målrettet for at realisere vores ambitiøse vækststrategi. Derudover skal du kunne trives i et konkurrencepræget miljø, hvor din lyst til at gå forrest smitter af på dine kolleger. Derudocer forestiller vi os, at du:

  • Har minimum 7-10 års relevant erfaring fra modebranchen
  • Har solid ledelseserfaring
  • Har et stærkt resultatorienteret mindset og evnen til at omsætte strategi til målbare resultater
  • Har erfaring med strategisk sourcing og overordnet leverandørstyring
  • Har erfaring med at etablere og vedligeholde et tæt leverandørsamarbejde
  • Har indgående kendskab til detailhandel, herunder sortimentssammensætning, lagerstyring og økonomiske nøgletal
  • Har fremragende kommunikationsevner samt forretnings- og indkøbsmæssig procesforståelse, hvor struktur og overblik er essentielt
  • Behersker engelsk på forretningsniveau

VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Buying & Retail Director, Mads Vangsgaard på + 45 30 85 28 67 eller CEO & Owner, Finn Poulsen på +45 20 60 30 80.
Ellers send os din ansøgning og dit CV senest 26. februar 2026. Vi afholder løbende samtaler med relevante kandidater og forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når den rette kandidat er fundet.

ARBEJDSSTED: Brande. 30 – 50 årlige rejsedage må påregnes.

ABOUT ONLY
ONLY was established in 1995 as a part of the BESTSELLER group. From the beginning, the vision of ONLY was to dominate the fashion industry with amazing fits, affordable styles, and simply great denim. More than 25 years later, ONLY has turned into a complete Brand House and one of the leading denim brands in Europe. We have been on a fantastic journey, and today our Brand House offers a wide range of fashion items for women, men, and children. 
At ONLY, we create with a vision and a sustainable mind-set. We design and deliver exactly what our international markets and partners need. We have turned our know-how, strong business acumen, and in-dept experience into success within retail, wholesale and the evolving online market. Today, we are sold in more than 4,500 stores in 70 countries. We can proudly say that we have tripled our turnover since 2012, and strong growth plans will further expand our business. 
Every day, our dedicated colleagues ensure that ONLY keeps its leading position in international fashion. We are always looking for top talents to join our company. Our colleagues are our strongest assets, and we know our results depend on our skilled and dedicated teams. Today, we are more than 5,000 employees in ONLY BRAND HOUSE.
For more information, please go to www.only.com or www.bestseller.com.

Ansøg nu

Søg job