Apply for Job
Holder du af at sætte struktur på en travl hverdag, og er du klar til nye udfordringer i en dynamisk og international virksomhed?
Så er dette en unik mulighed for at blive en del af United Law, den centrale juridiske afdeling for HEARTLAND og BESTSELLER koncernen. Vi søger en dedikeret kollega til vores commercial-team, som er lokaliseret centralt i Aarhus, hvor du blandt andet får en central rolle i administrationen af vores portefølje på tværs af danske og internationale selskaber, herunder bidrager til opgaver inden for selskabsret.
AFDELINGEN
Hos os kan du forvente en alsidig hverdag i en stor international koncern, hvor der hele tiden sker noget nyt. Du bliver en del af United Law – en specialiseret og professionel juridisk afdeling med 20 kolleger. Vi har en flad struktur og et uformelt arbejdsmiljø, hvor alle døre er åbne og omgangstonen fri. Vi arbejder strategisk og målrettet, har mange faste arbejdsprocesser, men værdsætter samtidig input i forhold til fornyelse og optimering. Vi fokuserer på at kende og understøtte forretningen, så vi på alle parametre kan fungere som den bedste juridiske støtte for både BESTSELLER, HEARTLAND og øvrige samarbejdspartnere.
JOBBET
I rollen som administrativ juridisk assistent får du en nøglefunktion i afdelingen. Du tager selvstændigt ansvar for administrative opgaver, bidrager til lettere sagsbehandling og understøtter vores jurister i det daglige arbejde. Herudover vil du indgå i tæt samarbejde med øvrige kolleger i afdelingen og med vores lokale og internationale samarbejdspartnere. Du får således et bredt netværk i både HEARTLAND og BESTSELLER koncernen.
Dine primære opgaver vil være at:
- Opdatere og vedligeholde selskabsdokumenter og databaser på tværs af systemer og sites – både for danske og udenlandske selskaber
- Håndtere selskabsretlige forhold, herunder stiftelser, kapitalændringer, generalforsamlinger, mv. både i Danmark og internationalt
- Praktisk håndtering af dokumenter, herunder indhentelse af underskrifter
- Koordinere notar- og apostillepåtegning af dokumenter
- Kontakt og koordinering med kolleger i koncernen samt eksterne juridiske samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.
- Sikre og fastholde kvalificeret sags- og dokumenthåndtering – herunder sikre opfølgning på opgaver og deadlines, både i Danmark og internationalt
- Bidrage til opsætning og optimering af processer og standardprocedurer inden for selskabs- og kontraktsret
DINE MULIGHEDER
Hos United Law kan du udvikle din karriere i en afdeling, hvor ambitionerne er høje, og mulighederne mange. Din rolle vil være central og have indflydelse på vores processer, beslutninger og den daglige drift af de funktioner, du støtter. Fra første dag vil du opleve ansvar, og du kan forvente et dynamisk og udfordrende arbejdsmiljø i en virksomhed, hvor der hele tiden dukker nye initiativer op – både nationalt og internationalt.
DIN PROFIL
Du er en fremragende koordinator og trives i en stilling, der stiller høje krav til din evne til at skabe struktur. Med din proaktive og grundige tilgang til dit arbejde får du taget fat i – og afsluttet – alle opgaver. Du er loyal, positiv og serviceminded, og tager ansvar for dine opgaver, og selv i pressede situationer leverer du resultater til aftalt tid og i høj kvalitet. Du får en bred kontaktflade på tværs af virksomheden, hvor din evne til at opbygge og styrke relationer på alle niveauer bliver afgørende for at sikre effektivt samarbejde.
Vi ser gerne, at du har følgende kvalifikationer:
- Solid erfaring med selskabsret og administrative opgaver relateret hertil – gerne både i Danmark og internationalt – herunder erfaring med håndtering af selskabsdokumenter, generalforsamlinger, stiftelser mv.
- Erfaring fra en tilsvarende eller en lignende rolle – eksempelvis fra et advokatkontor, en in-house juridisk afdeling
- Gode formuleringsevner mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk
- Flair for IT og fortrolighed med Microsoft Office-pakken
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Katrine Lyngby på +45 52 15 40 98. Ellers send os din ansøgning og dit CV senest den 5. december 2025. Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at fjerne annoncen før ansøgningsfristens udløb, hvis vi finder den rette kandidat.
Arbejdssted: Aarhus C
About HEARTLAND
HEARTLAND er et familieejet holdingselskab, der stræber efter at bidrage positivt til verden ved at agere som en god og ansvarlig virksomhed. Selskabets formål er at værne om Holch Povlsen-familiens og BESTSELLER-koncernens interesser og værdier. HEARTLAND-teamet ærer sin entreprenante og familiære baggrund i måden, virksomheden drives og investerer på. Ud over hovedinteressen i modebranchen engagerer HEARTLAND sig også i vækstvirksomheder, ejendomsudvikling og naturbevarelse, primært gennem investeringsselskaberne BRIGHTFOLK og WILDLAND.
ABOUT BESTSELLER
At BESTSELLER, we are more than 20,000 people in 38 different countries working for over 20 fashion brands such as JACK & JONES, SELECTED, VERO MODA, ONLY, PIECES, VILA, OBJECT, MAMALICIOUS, NAME IT, NOISY MAY and Y.A.S. We are a family-owned company with a strong foundation and values to build on, empowering us to pursue the ideas we believe in to take BESTSELLER forward. We are committed to diversity and provide equal opportunities for everyone, irrespective of sex, race, ethnicity, religion or belief, disability, age, sexual orientation or gender identity. We strive to create an empowering environment where people can thrive and develop. For more information, visit www.bestseller.com.