Ansøg nu

Søg job

AdCode:  18840

Er du god til at skabe struktur i en travl hverdag? Trives du med daglig kontakt til relationer både internt og eksternt? Er du klar til nye udfordringer i en dynamisk og international virksomhed? 

Så er dette en unik mulighed for at blive en del af United Law, den centrale juridiske afdeling for HEARTLAND og BESTSELLER koncernen. Vi søger en dedikeret kollega til et barselsvikariat i vores commercial-team, som er lokaliseret centralt i Aarhus. 

AFDELINGEN 
Du bliver en del af United Law - en specialiseret og professionel juridisk afdeling med 20 kolleger. Hos os har vi en flad struktur og et uformelt arbejdsmiljø, hvor alle døre er åbne og omgangstonen fri. Vi arbejder strategisk og målrettet, har mange faste arbejdsprocesser, men værdsætter samtidig inputs i forhold til fornyelse og optimering. Vi fokuserer på at kende og understøtte forretningen, så vi på alle parametre kan fungere som den bedste juridiske støtte for både BESTSELLER, HEARTLAND og øvrige samarbejdspartnere. Du kan forvente at få en alsidig hverdag i en stor, international virksomhed, hvor der hele tiden sker noget nyt. 

JOBBET 
Som assistent i juridisk afdeling har du en central rolle, hvor du varetager en række forskelligartede administrative opgaver – store som små – i samarbejde med dine kolleger i afdelingen, men også med vores lokale og internationale kolleger og samarbejdspartnere. Du vil således få et bredt netværk i både HEARTLAND og BESTSELLER koncernen.  

Konkret vil du skulle assistere Commercial-teamet med at: 

  • opdatere databaser, dokumenter, politikker, templates mv. på tværs af systemer og sites 
  • håndtere forskelligartede administrative opgaver vedr. regulatoriske forhold, herunder KYC 
  • praktisk håndtering af dokumenter, herunder indhentelse af underskrifter mv. 
  • koordinere notar- og legaliserings/apostille-ekspeditioner 
  • sikre og fastholde kvalificeret sags- og dokumenthåndtering – herunder sikre opfølgning på opgaver og deadlines 
  • bidrage til opsætning af processer og standardprocedurer  

DINE MULIGHEDER 
Hos United Law kan du udvikle din karriere i en afdeling, hvor ambitionerne er høje, og mulighederne mange. Din rolle vil være central og have indflydelse på vores processer, beslutninger og den daglige drift af de funktioner, du støtter. Fra første dag vil du opleve ansvar, og du kan forvente et dynamisk og udfordrende arbejdsmiljø i en virksomhed, hvor der hele tiden dukker nye initiativer op. 

DIN PROFIL 
Du er en fremragende koordinator og trives i en stilling, der stiller høje krav til din evne til at skabe struktur. Med din proaktive og grundige tilgang til dit arbejde får du taget fat i - og afsluttet – alle opgaver. Du er loyal, positiv og serviceminded, og tager ansvar for dine opgaver, og selv i pressede situationer leverer du resultater til aftalt tid og i høj kvalitet. Du får en bred kontaktflade på tværs af virksomheden, hvor din evne til at opbygge og styrke relationer på alle niveauer bliver afgørende for at sikre effektivt samarbejde.  

Ydermere ser vi gerne, at du har følgende kvalifikationer: 

  • Erfaring fra en tilsvarende eller anden relevant stilling – eksempelvis fra et advokatkontor, en in-house juridsk afdeling eller en lignende rolle i en anden relevant virksomhed, hvor du har opnået solide evner inden for administration, sags- og dokumenthåndtering samt koordinering 
  • Gode formuleringsevner mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk 
  • Flair for IT og fortrolighed med Microsoft Office-pakken 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Katrine Lyngby +45 52 15 40 98. Ellers send os din ansøgning og dit CV senest den 7. januar 2025. Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at fjerne annoncen før ansøgningsfristens udløb, hvis vi finder den rette kandidat. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Ansættelsesvilkår: Stillingen er et barselsvikariat med opstart hurtigst muligt og en varighed på cirka 12 måneder. 
Arbejdssted: Aarhus C 

ABOUT HEARTLAND
HEARTLAND is a family-owned holding company that strives to make a positive contribution to the world we live in by behaving as a good and responsible corporate citizen. The company’s objectives are to guard the interests and values of the Holch Povlsen family and the BESTSELLER corporation.The HEARTLAND team honours its entrepreneurial and family background, in the way it conducts its business and do investments. Beyond the company's main interest in fashion, it also engages in areas like; Growth Businesses, Property Development and Nature Conservation, mainly through its investment company BRIGHTFOLK and WILDLAND

ABOUT BESTSELLER  
At BESTSELLER, we are more than 20,000 people in 38 different countries working for over 20 fashion brands such as JACK & JONES, SELECTED, VERO MODA, ONLY, PIECES, VILA, OBJECT, MAMALICIOUS, NAME IT, NOISY MAY and Y.A.S. We are a family-owned company with a strong foundation and values to build on, empowering us to pursue the ideas we believe in to take BESTSELLER forward. We are committed to diversity and provide equal opportunities for everyone, irrespective of sex, race, ethnicity, religion or belief, disability, age, sexual orientation or gender identity. We strive to create an empowering environment where people can thrive and develop. For more information, visit www.bestseller.com.  

Ansøg nu

Søg job