Søg job
Vil du lede projekter, hvor æstetik og kvalitet går hånd i hånd med fremdrift og ansvar? Trives du med at sætte retningen og få ting til at ske – sammen med dygtige kolleger? Så har du her en unik mulighed for at sætte dit aftryk på en verdensomspændende modevirksomhed.
BESTSELLER Identity søger en erfaren Project Manager til en spændende stilling, hvor man vil arbejde med et bredt udvalg af projekter – i Danmark og internationalt – i samarbejde med et stærk team af designere, projektledere og indkøbere.
DIT TEAM
Du bliver en del af et team på 11 kolleger i BESTSELLER Identity, som arbejder dedikeret på at udvikle og sikre BESTSELLERs overordnede visuelle identitet worldwide. Hvor end vores kolleger, gæster eller samarbejdspartnere møder BESTSELLER, sætter vi retningen for den oplevelse, man får. Vi værdsætter æstetik, kvalitet og det gode samarbejde – og vi ved, at det er detaljerne, der løfter os til næste niveau. Vi har hver vores styrker, og vores opgaver og ansvarsområder spænder vidt – fra interiørdesign, grafisk design, indkøb og projektledelse.
DIN ROLLE
Som Project Manager bliver du ansvarlig for planlægning og gennemførelse af indretningsprojekter, der spænder bredt – store såvel som små, i ind- og udland. Du styrer projekterne sikkert i mål i samarbejde med interiørdesignere og har ansvar for, at de leveres til tiden, i rette kvalitet og inden for budgettet. Her vil dine opgaver bl.a. omfatte at:
- Lede og koordinere tværfaglige projektteams – fra design og indkøb til leverandører og håndværkere.
- Udarbejde projektplaner og følge op på deadlines og leverancer.
- Indgå i tæt dialog med både interne og eksterne interessenter.
- Deltage i besigtigelser og afleveringer for at sikre, at alt lever op til vores standarder.
GLÆD DIG TIL…
- En spændende og udfordrende stilling med rig mulighed for personlig og faglig udvikling.
- Muligheden for at sætte dit præg på BESTSELLER verden over i kraft af de internationale projekter, der også vil lande på dit bord.
- At blive en del af et team med høj faglighed og stærkt samarbejde – hvor vi løfter i flok
- Internationale projekter og bred kontaktflade i hele organisationen med kontakt til vores kontorer i hele verden.
DIN PROFIL
Du er en struktureret og handlekraftig projektleder, der evner at skabe overblik og fremdrift – også når projekterne løber parallelt og tempoet er højt. Du trives i krydsfeltet mellem æstetik og eksekvering og motiveres af at tage ansvar, samarbejde bredt og få dine projekter sikkert i mål. Med blik for både detaljer og relationer skaber du løsninger, der holder – i praksis såvel som på papiret.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med projektledelse – gerne inden for interiør, retail eller byggeri, men du kan også have arbejdet på en tegnestue med ansvar for projektstyring og kundekontakt.
- Har forståelse for designprocesser, materialevalg og tekniske tegninger – uden nødvendigvis selv at være den udførende.
- Har blik for økonomi og er vant til at styre budgetter.
- Trives i samarbejdet med både kreative og tekniske profiler.
- Har arbejdet med projektstyringsværktøjer - vi bruger Monday.
- Brancheerfaring fra mode, livsstil eller retail er en fordel, men ikke et krav.
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marlene Hougaard, Senior Manager på telefon +45 20 98 44 86. Ellers send os din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 2. september 2025. Vi behandler ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
ARBEJDSSTED: Brande med mulighed for 1-2 ugentlige arbejdsdage i Aarhus.
REJSEAKTIVITET: Du kan forvente 10-20 årlige rejsedage i forbindelse med indretningsprojekter i udlandet.
ABOUT BESTSELLER
At BESTSELLER, we are more than 20,000 people in 38 different countries working for over 20 fashion brands such as JACK & JONES, SELECTED, VERO MODA, ONLY, PIECES, VILA, OBJECT, MAMALICIOUS, NAME IT, NOISY MAY and Y.A.S. We are a family-owned company with a strong foundation and values to build on, empowering us to pursue the ideas we believe in to take BESTSELLER forward. We are committed to diversity and provide equal opportunities for everyone, irrespective of sex, race, ethnicity, religion or belief, disability, age, sexual orientation or gender identity. We strive to create an empowering environment where people can thrive and develop. For more information, visit www.bestseller.com.