Apply for Job
Vil du være med til at drive agile processer og skabe innovative digitale løsninger, som bruges af tusindvis af brugere hver dag?
Hos BESTSELLER TECH søger vi en Scrum Master, der kan hjælpe vores teams med at arbejde effektivt, gennemsigtigt og med høj faglighed – samtidig med at du bidrager til udviklingen fremtidens kassesystemer og e-commerce-løsninger baseret på Microsoft Dynamics 365.
Dit team
Du bliver en del af selvkørende teams med dygtige og tværfaglige kolleger. Sammen tager vi end-to-end ansvar for hele løsningen og søger hele tiden nye måder at skabe værdi på, samtidig med at vi løbende forbedrer vores eksisterende systemer.
Hos BESTSELLER TECH minder vores kultur mere om et start-up end en traditionel IT-afdeling: korte beslutningsveje, plads til at eksperimentere og en hurtig vej fra idé til handling.
Din rolle
Som Scrum Master i Team New Retail bliver du den drivende kraft bag teamets samarbejde og udvikling.
Du kommer til at:
- Arbejde tæt sammen med Product Owner og People Leads for at sikre fokus på både leverancer og trivsel.
- Coache, udfordre og støtte teamet i at udvikle sig både fagligt og som gruppe.
- Hjælpe teamet med at fokusere på de rette prioriteter for at skabe maksimal værdi.
- Understøtte refleksion og løbende forbedring af arbejdsmetoder.
- Skabe gennemsigtighed omkring udfordringer, så de kan løses hurtigt og effektivt.
- Fjerne spild og friktion i processerne, så teamet kan arbejde smidigt og uden unødige forhindringer.
Bliv en del af BESTSELLER TECH
Når du bliver en del af BESTSELLER TECH, kan du se frem til:
- Læring og udvikling – en stærk læringskultur, adgang til kurser og konferencer samt støtte til certificeringer.
- Innovation i praksis – vi arbejder med de nyeste teknologier og tester nye idéer i et miljø med korte beslutningsveje.
- Et internationalt tech-fællesskab – over 300 kolleger i Danmark og Spanien, der tilbyder sparring, videndeling og sociale aktiviteter.
- Karriereudvikling på dine præmisser – uanset om du er nyuddannet eller erfaren, får du rammerne til at udvikle dig både fagligt og personligt.
Din profil
Vi leder efter en teamorienteret Scrum Master, der trives i et dynamisk og samarbejdsdrevet miljø. Du bringer struktur, energi og empati ind i teamet – og du brænder for at hjælpe andre med at lykkes.
Vi lægger lige så stor vægt på, hvordan du arbejder med andre, som på hvad du kan. Du skaber naturligt tillid og åbenhed, formår at skabe klarhed i komplekse situationer og kan samle mennesker om at levere stærke resultater.
Vi forestiller os, at du har:
- Erfaring som Scrum Master eller i en tilsvarende agil rolle
- Gerne kendskab til Microsoft Dynamics 365 – erfaring med POS- eller e-commerce-projekter er et plus
- Stærke kommunikationsevner og evnen til at opbygge tillid og relationer på tværs af organisationen
- En tilgang præget af åbenhed, professionalisme, facilitering og problemløsning
- Et proaktivt mindset og et drive for løbende at forbedre måden, vi arbejder på
Har du mindre erfaring? Vi vil stadig meget gerne høre fra dig. Med den rette motivation og nysgerrighed kan du hurtigt vokse ind i rollen.
VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kim Guldager på +45 30 85 34 81. Ellers send din ansøgning og dit CV senest 19 November 2025. Vi behandler ansøgninger løbende og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
Lokation: Brande / Aarhus, Denmark.
ABOUT BESTSELLER TECH
We are more than 400 people strong, located in Denmark, Spain and Rwanda. We are excited about what we do, but there’s more to us than our tech stack. We are young at heart and thrive in a flat organization. Our teams are agile and empowered with end-to-end responsibility. We want to be at the forefront of the newest technologies, and we move forward together. Every day. If you want to play a significant part in empowering our business, then welcome to BESTSELLER TECH. BESTSELLER TECH is part of the worldwide fashion company BESTSELLER. For more information, please go to www.bestseller.com.