Apply for Job
Har du interesse for mode og de nyeste trends? Har du lyst til at spille en vigtig rolle i den rette pasform af vores styles? Så har du nu muligheden for at blive en del af OBJECT.
Vi søger en Fitting Assistent til OBJECTs kreative konstruktionsafdeling, hvor din primære opgave bliver at sikre en god pasform af vores styles – samtidig vil stillingen også indeholde administrative opgaver. Stillingen er et fuldtidsjob og tidsbegrænset frem til juli 2027.
Jobbet og afdelingen
Som Fitting Assistent hos OBJECT vil dine primære opgaver være at afprøve og opmåle vores tøjkollektioner i samarbejde med vores konstruktører. Du bliver en del af en stærk og passioneret konstruktionsafdeling, hvor du får muligheden for at komme helt tæt på og få et godt indblik i hverdagen i en international modevirksomhed.
Derudover indebærer jobbet også andre opgaver af både praktisk og administrativ karakter på tværs af OBJECTs afdelinger, herunder Indkøb, Design og Salg. Dette kan eksempelvis være nedpakning af kollektioner, at dampe tøj samt diverse ad hoc-opgaver i forbindelse med forberedelse og afvikling af kollektionsfremvisninger.
Dine fordele
- Hos OBJECT bliver du en del af en kultur, hvor vi har en fast tro på, at vi med samarbejde og medbestemmelse lykkes.
- Vi tror på, at en god balance mellem arbejde og privatliv er nøglen til trivsel, hvorfor fleksibilitet og selvstændighed i din daglige rutine er en selvfølge.
Din profil
Du er en pålidelig og pligtopfyldende person med en naturlig interesse for mode og de nyeste trends. Du udstråler positiv energi og har en tålmodig tilgang til dine opgaver. Du trives i et team og forstår, at stærkt samarbejde kræver både fleksibilitet og gode kommunikationsevner. Samtidig motiveres du af struktur og har det godt med rutineprægede opgaver.
Sådan måler du
Jobbet som Fitting Assistent kræver, at du er 172-174 cm høj og har følgende mål svarende til størrelse 38/M (jeans størrelse 29):
- Brystmål 90-91 cm (måles lige på brystet)
- Taljemål på 71-72 cm (måles det smalleste sted)
- Hoftemål 98-99 cm (måles det bredeste sted)
Vi glæder os til at høre fra dig
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte konstruktør Mette Wedel Jensen på telefon +45 82 38 21 82. Ellers send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 26. maj 2026. Vi afholder samtaler løbende og såfremt vi finder den rette kandidat inden ansøgningsfristen udløber, vil annoncen blive taget ned. Det er vigtigt, at du oplyser din højde samt dine bryst-, talje- og hoftemål i din ansøgning.
Ansættelse
Der er tale om en tidsbegrænset fuldstidsstilling fra august 2026 til juli 2027.
ABOUT OBJECT
OBJECT is a Danish design brand, made by people for people, tried by our friends, and worn with love. OBJECT is created every day by a creative collective who takes pride in knowing that fashion is all about connecting with the world. We design quality items you´ll keep wearing, which surpass trends, without losing sight of what truly matters right now. We are believers in the power of staying current, in the joy of being part of something bigger, and in the willingness to stand out. OBJECT is born out of a creative urge to make every decision a reason to connect, and from the conviction that quality is part of self-expression.
OBJECT was established in 2003 as part of BESTSELLER, a 100% family-owned company founded in 1975. Today OBJECT is sold through multi-brand stores all over Europe, and own stores in Norway and Finland. OBJECT also covers objectci.com and shop-in-shop. For more insight about OBJECT, please visit www.objectci.com