Søg job
Vil du have en nøglerolle i en af Europas førende detailvirksomheder? Brænder du for at analysere tal og omsætte dem til strategiske beslutninger? Motiveres du af at optimere forretningen, og kan du agere som business partner for ledelsen?
Så har du nu muligheden for at blive en del af et stærkt controlling team i Europas førende detailvirksomhed, ONLY STORES. Du får en spændende og ansvarsfuld rolle i et internationalt miljø, hvor din indsats er afgørende for vores videre succes.
BLIV EN DEL AF ONLY STORES
ONLY STORES er Danmarks største Retail-forretning, der driver ONLY og ONLY & SONS butikker på tværs af hele Europa. Du bliver en del af Finance teamet i ONLY STORES, hvor vi hver dag arbejder målrettet på at optimere driften af vores 900 butikker i Europa, samtidig med at være en stærk partner mod forretningen og vores ledelse. Teamet er kendetegnet ved et dynamisk og tempofyldt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor personlig og faglig udvikling er i højsædet. Du vil opleve et målrettet og ambitiøst team, der alle arbejder fokuseret på at sikre forretningens fortsatte succes.
DINE ANSVARSOMRÅDER
Som Controller har du ansvaret for business- og finansiel controlling af vores ONLY & SONS butikker på vores tyske marked, hvor vi oplever stærk vækst. Du får et centralt placeret job med en bred berøringsflade internt såvel som eksternt. I rollen som Controller vil du indgå i et tæt samarbejde med ledelsen i BESTSELLER Retail Europe i Danmark, men du vil også fungere som en aktiv sparringspartner for vores landechefer og distriktschefer. Mere konkret vil dine opgaver bestå af:
- Ansvarlig for controlling af ONLY & SONS butikker på vores tyske marked
- Udarbejdelse af budgetter samt opfølgning på regnskaber
- Analysere regnskaber og nøgletal
- Fungere som finansiel sparringspartner for ledergruppen
- Styre, kontrollere og optimere lagersituation, indkøbsbudgetter og drift af butikker
- Sikre regnskabsmæssig forståelse på samtlige niveauer i organisationen
- Dialog og samarbejde med administrationsafdelingen i landet
- Foretage butiksbesøg samt controlling af ONLY & SONS butikker
DIN PROFIL
Vi søger dig, som har en solid forretningsforståelse, motiveres af at løse komplekse problemstillinger og kan formidle værdifuld viden, der hjælper ledelsen med at træffe velfunderede beslutninger. Du trives med at skabe resultater, og din proaktive tilgang gør dig i stand til at håndtere udfordringer effektivt, hvor du kan balancere selvstændigt ansvar med stærke samarbejdsevner. Ligeledes er du nærværende i dialogen med både kolleger og samarbejdspartnere og formår at bygge stærke relationer, der skaber værdi på tværs af organisationen. Vi leder specifikt efter dig, der:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund indenfor økonomi, som f.eks. HD(R), cand.merc.aud., cand.merc.-økonomistyring eller tilsvarende
- Gerne 2-4 års erfaring fra lignende stilling
- Målrettet, stærk kommunikativ og handlekraftig
- Stærke IT-kundskaber, herunder Excel
- Behersker flydende engelsk i skrift og tale
- Tysk er en fordel, men ikke et krav
- Kendskab til detailbranchen er en fordel, men ikke et krav
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG!
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CFO & Director, Allan Svinth på +45 52 15 38 03. Ellers send os din ansøgning og dit CV snarest muligt, og senest den 5. november 2025. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, og forbeholder os retten til at fjerne annoncen når den rette kandidat er fundet.
ARBEJDSSTED: Brande, Danmark. Rejsedage må påregnes.
OM BESTSELLER RETAIL EUROPE / ONLY STORES
BESTSELLER Retail Europe / ONLY STORES har eksisteret i mere end 25 år og driver konceptbutikker under følgende brands: ONLY, ONLY & SONS og JACQUELINE de YONG.
Vi har base i Brande, hvor vi er 50 dedikerede kollegaer, der beskæftiger os med drift af butikker. Vi driver BESTSELLER Retail Europe / ONLY STORES ud fra ledelsesmæssige værdier, der bygger på fremgang for enhver pris, nærhed til vores kollegaer og butikker og en ukuelig tro på, at vi kan gøre det endnu bedre i morgen.
Vi arbejder i et stærkt konkurrencemæssigt miljø, hvor vores indsatser og indstilling giver resultat direkte på bundlinjen. Vi hylder princippet om frihed under ansvar, og vi elsker mennesker, der tager nye initiativer, og som gør en forskel. Vi tror på, at det er den måde vi bedst udvikler vores forretning og hinanden.