Apply for Job
Har du lyst til at komme helt tæt på arbejdet med vores kollektioner og opleve, hvordan pasform bliver vurderet og justeret? Og trives du med en arbejdsdag, hvor du både er en vigtig del af vores fittings og hjælper til med praktiske og administrative opgaver?
Hos SELECTED søger vi en Fitting Assistant til en fuldtidsstilling, hvor din vigtigste opgave bliver at afprøve vores womenswear-kollektioner og være det faste referencepunkt, når vores konstruktører arbejder med tøjets pasform.
DIT TEAM
Du bliver en del af vores designafdeling, hvor du får en hverdag tæt på vores konstruktører, designere og indkøbere. Her får du et godt indblik i arbejdet bag vores kollektioner og i, hvordan de forskellige fagligheder arbejder sammen om at udvikle vores produkter. Du træder ind i et kreativt miljø med tæt samarbejde og en uformel omgangstone.
DIN ROLLE
En stor del af din arbejdsdag vil foregå i fittings, hvor du afprøver forskellige styles sammen med vores konstruktører og er med, når tøjets mål og pasform bliver vurderet og justeret.
Derudover hjælper du med opmåling af prøver og forskellige praktiske opgaver omkring kollektionerne og i afdelingen. Det kan fx være at dampe kollektioner inden salgsmøder, pakke prøver ned eller hjælpe vores Office Helper med ad hoc-opgaver.
DINE KVALIFIKATIONER
Som Fitting Assistant vil du afprøve vores kollektioner i størrelse 38. Derfor skal dine mål ligge inden for nedenstående intervaller:
- Højde: 172-174 cm
- Bryst: 90-92 cm
- Talje: 72-74 cm, målt det smalleste sted
- Hofte: 98-100 cm, målt det bredeste sted
- Jeansstørrelse: 28/29
DIN PROFIL
Det vigtigste for os er, at du trives med en arbejdsdag, hvor du prøver mange forskellige styles, er i fokus under fittings og samtidig hjælper til med både faste og varierende opgaver.
Vi forestiller os, at du:
- har interesse for mode, tøj og de nyeste trends
- er tålmodig og trives med opgaver, der kan være rutineprægede
- er komfortabel med at prøve tøj foran andre
- er udadvendt og trives med at samarbejde med forskellige kollegaer
- er fleksibel og klar til at hjælpe til, hvor der er behov
- har kendskab til Microsoft Office-pakken.
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Manja Ann Jacobsen på telefon + 45 52 15 37 30. Ellers send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest d. 23. oktober 2026.
Det er vigtigt for os, at du oplyser din højde, samt dine bryst-, talje-, lår-, og hoftemål i ansøgningen. Du må også gerne medsende et vellignende billede af dig selv i fuld figur.
Vi gennemgår ansøgningerne løbende og forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
FORVENTET START: Hurtigst muligt.
ABOUT SELECTED
Based in Denmark, SELECTED is an international brand for men and women, providing modern consumers a unique offering of style and craftmanship at an attractive price point. We always strive to add an edgy touch to our progressive styles and aim to offer collections that can be the base to any wardrobe, always in sync with the current tendencies. We aim for quality over quantity, which is why sustainability is a main focus for us. Every collection should be more sustainable than the last. This underlines the responsibility we take for our future environmental footprint. With SELECTED you are never out of style but have a quality that is built to last. SELECTED is part of the worldwide fashion company BESTSELLER. For more information, please go to www.selected.com or www.bestseller.com.