Apply for Job
Interesserer du dig for mode, og vil du være med til at sikre, at vores styles sidder, som de skal?
Hos VILA bliver du en del af arbejdet med pasform, hvor du afprøver vores styles og bidrager til, at de fungerer i praksis. Du kommer tæt på kollektionerne og arbejder sammen med et team, der har øje for detaljen. Vi søger to Fitting Assistenter i størrelse 38 til en fuldtidsstilling. Stillingen er tidsbegrænset frem til juli 2027.
VÆR MED TIL AT GØRE VORES KOLLEKTIONER LEVENDE
Vi kan tilbyde dig en plads i et stærkt og passioneret team samt et godt indblik i en hverdag i en international modevirksomhed. Du vil blive en del af VILA’s Technical Design team, som er et knudepunkt i organisationen. Du vil derigennem få kendskab til, hvordan både indkøbere, designere og tekniske designere arbejder, og du vil få rig mulighed for at udvikle dig personligt. Atmosfæren er dynamisk, kreativ og præget af godt humør.
JOBBET
Som fitting assistent er du en vigtig sparringspartner for teamet, når det kommer til, hvordan tøjet sidder, og er med til at sikre et godt flow i hverdagen.
Dine primære arbejdsopgaver er, at:
- Afprøve tøj i samarbejde med vores tekniske designere, indkøbere og designere, for at sikre den optimale pasform og kvalitet i vores produkter.
- Indtastning af kontrol mål, arkivering af prøver, samt vedligeholdelse af struktureret arkiveringssystem
- Registrering af mål og håndtering af arkivering af prøver
- Lokalisering og klargøring af prøver forud for afprøvning af tøjet
- Fremvise tøj foran kollegaer og samarbejdspartnere til vores kollektions-, salgs- og kundemøde.
- Håndtering af diverse administrative og ad hoc-opgaver i afdelingen.
Nuværende Fitting Assistenter, Sarah Soo Mortensen og Ida Rind Giversen, fortæller; "At arbejde hos VILA som Fitting Assistant har givet os et indblik i modebranchen og i, hvordan arbejdet fungerer i en større virksomhed som Bestseller. Det har været særligt interessant at følge, hvordan et stykke tøj udvikler sig, og hvor mange detaljer der ligger bag processen. Vi har haft varierede og lærerige opgaver, og i takt med at vi er blevet mere trygge i rollen, har vi også fået mere ansvar. Det har givet os mulighed for at udvikle os både fagligt og personligt. Noget af det, vi har sat allermest pris på, er menneskene omkring os. Både vores eget team og de kollegaer, vi har mødt undervejs, har været åbne, imødekommende og skabt et virkelig godt arbejdsmiljø. Alt i alt har det været en rigtig god oplevelse, som vi varmt vil anbefale til andre!"
DIN PROFIL
Som person er du engageret og nysgerrig på mode, og du trives med at arbejde med tøj i praksis. Du er komfortabel i samarbejdet med andre, men tager også selv ansvar for dine opgaver. Samtidig motiveres du af en hverdag med både variation og faste rutiner.
Stillingen kræver, at du er 169-171 cm høj og har følgende mål:
Bryst: 90-91 cm
Talje: 71-72 cm
Hofte: 98-99 cm
Det er vigtigt, at du oplyser din højde, samt dine bryst-, talje-, og hoftemål i ansøgningen.
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte engelsktalende Ariadna Gurzau på telefon +45 5020 8497. Ellers send os din ansøgning og dit cv hurtigst muligt, og vi ser også gerne at du vedlægger et vellignende billede af dig selv i fuld figur, dog senest d. 5/6-2026. Du vil blive opmålt inden en evt. samtale. Vi forbeholder os retten til at lukke annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
ANSÆTTELSE: Der er tale om en tidsbegrænset fuldstidsstilling fra juli/august 2026 til juli 2027.
ABOUT VILA
The design philosophy of VILA is based on a feminine approach to fashion, uniting femininity and trend insights. VILA’s signature style is discovered in the mix of prints, delicate cuts and fine details. VILA was established in 1994 as part of BESTSELLER, a 100% family- owned company founded in 1975.Today, VILA is sold through 100+ chain stores all over Europe and 2000 multi-brand stores. VILA also covers vila.com and shop-in-shop. For more information, please visit www.vila.com or www.bestseller.com.