Apply now

Apply for Job

AdCode:  29368

Har du et godt visuelt blik og lyst til at skabe indhold på tværs af kanaler? Kan du lide at arbejde med både grafiske detaljer, billeder og video? Har du allerede eksperimenteret med AI og nye kreative værktøjer - og lyst til at bruge dem endnu mere i dit arbejde?

Så har du her muligheden for at blive en del af vores Marketing-afdeling, hvor du kommer til at spille en vigtig rolle i at formidle NAME IT’s brand DNA på diverse platforme, mens vores kollega er på barsel.

DIT TEAM
Du bliver en del af det kreative grafiske team på en lille håndfuld kolleger i vores Marketing-afdeling. Du kommer naturligvis til at få et særligt tæt samarbejde med dine grafiske kolleger og vil også få en stor berøringsflade med afdelingens koordinatorer, SoMe-team og E-commerce-team. 

DIT JOB
Som Grafisk Designer kommer du til at arbejde hands-on med visuel kommunikation på tværs af vores digitale og fysiske platforme. Uanset opgaven arbejder du inden for NAME IT’s visuelle univers og sikrer genkendeligt udtryk på tværs af formater og platforme. 

Konkret vil dine arbejdsopgaver bl.a. inkludere:

  • Udarbejdelse af grafisk materiale til vores sociale medier
  • Opsætning af indhold til vores digitale B2B-salgsplatform
  • Udarbejdelse af online og offline kampagnematerialer, herunder e-mails og annoncering
  • Redigering af videomateriale til B2B, B2C og internt
  • Diverse materialer til retail, wholesale, B2B og internt - online såvel som offline
  • At bruge og udforske AI og andre kreative værktøjer til både at udvikle indhold og gøre dele af den kreative proces smartere og mere effektiv.

GLÆD DIG TIL…
Et år, hvor du får mulighed for at bygge videre på dit grafiske håndværk i en hverdag med både variation, ansvar og tæt kreativ sparring.

Du kan blandt andet glæde dig til:

  • egne grafiske opgaver med frihed under ansvar
  • tæt sparring med erfarne kreative kolleger
  • arbejde på tværs af formater, kanaler og målgrupper.

DIN PROFIL 
Måske er du grafiker eller multimediedesigner. Måske har du en anden kreativ baggrund eller har fundet din vej ind i faget på en helt anden måde. Det vigtigste for os er, at du kan dit visuelle håndværk og har lyst til at udforske, hvad AI kan tilføre dit kreative arbejde. Du er tryg ved at arbejde digitalt og kan omsætte en idé eller et brief til et visuelt resultat.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • har erfaring med Adobe Creative Cloud, særligt Photoshop, InDesign og After Effects
  • har arbejdet med grafisk design til digitale kanaler, fx gennem studie, praktik, job eller egne projekter
  • har eksperimenteret med generativ AI i dit kreative arbejde og har lyst til at bruge det mere aktivt
  • har et godt visuelt blik og sans for detaljen
  • har en god tekstforståelse og kan arbejde sikkert med samspillet mellem tekst og visuelle elementer
  • behersker engelsk i skrift og tale.

LAD DIT KREATIVE ARBEJDE TALE
Vi vil rigtig gerne have en fornemmelse af dit visuelle udtryk og den måde, du arbejder på. Del derfor nogle eksempler på arbejde, du synes repræsenterer dig godt.
Det kan være grafisk design, SoMe-content, kampagner, billeder, video, studieprojekter eller personlige projekter. Har du allerede eksperimenteret med AI som en del af din kreative proces, må du også meget gerne vise os det.

Du behøver ikke lave noget særligt til os. Vi vil bare gerne se det arbejde, du er mest stolt af.

VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Graphic Design Manager Christina Droob på telefon +45 61 33 34 40. Ellers send os dit CV og eksempler på dit arbejde hurtigst muligt og senest d. 13. oktober 2026. Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at tage stillingsopslaget af nettet, hvis vi finder den rette kandidat.   

ANSÆTTELSE: Stillingen er et barselsvikariat på fuldtid med opstart 1. november 2026 og med en varighed på et år.
ARBEJSSTED: Brande, Danmark.

ABOUT NAME IT  
For 40 years, NAME IT has been encouraged by children’s straightforwardness and energy. We see the world through the eyes of children and our creativity is rooted in their loving and free spirit. 
At NAME IT we design clothes which allow children to express their own personality. We are proud to have a selection that features a full range of kids clothing from underwear to outerwear, always with a particular focus on our core products; jeans and outerwear. In every piece of clothing, functionality, safety, quality and responsibility are our main priorities. Brands within NAME IT: NAME IT, LMTD and Lil’ Atelier. NAME IT is part of the worldwide fashion company BESTSELLER. Visit www.nameit.com or www.bestseller.com.  

Apply now

Apply for Job