Søg job
Har du erfaring med koordinering af fotoskydninger, og er du god til at skabe relationer? Så er du måske vores nye photo coordinator!
Vi leder efter en erfaren photo coordinator til vores marketingafdeling, hvor du vil komme til at spille en afgørende rolle i det koordinerende arbejde omkring vores stærke visuelle udtryk.
Du bliver en del af et spændende hus, hvor du udover vores største brand NAME IT også får mulighed for at boltre dig med vores brands Lil’Atelier og LMTD. Som photo coordinator bliver du bindeleddet, der sørger for at koordinere mellem husets afdelinger og vores eksterne bureauer.
DIT TEAM
Du vil blive en del af fototeamet, som har hjemme i NAME IT's marketingafdeling. Udover dine nærmeste kolleger i fototeamet vil du også få en bred kontaktflade på tværs af huset og et naturligt tæt samarbejde med de bureauer, vi benytter os af. Vi lægger vægt på en positiv atmosfære og godt teamwork, og vi spiller alle en vigtig rolle i, at vi lykkes med de spændende og innovative projekter, vi har foran os.
DIT JOB
Som photo coordinator vil du spille en central rolle i vores visuelle produktioner og have en afgørende betydning for, hvordan NAME IT’s visuelle identitet bliver udfoldet.
Mere konkret består dine arbejdsopgaver bl.a. af:
- Klargøring til fotoskydninger, hvor du både finder styles og damper tøj såvel som udarbejder stylinglister og call sheets
- Udvælgelse og booking af modeller sammen med vores Image Responsible
- Koordinering af moods med bureau og internt i huset
- Koordinering med bureauer omkring retouch og colour grading
- Billedearkivering og upload i vores interne og eksterne systemer
- Deltagelse på få udvalgte fotoskydninger med fokus koordinering.
DIN PROFIL
Det er essentielt for dit arbejde, at du brænder for det koordinerende arbejde, der går forud for enhver modelskydning. Og den efterfølgende håndtering af billederne, så de kommer til at skabe værdi for vores interessenter. Du er selvkørende og besidder evnen til at skabe et overblik over de mange vigtige opgaver.
Som person er du åben, udadvendt og god til at skabe relationer. Du har et naturligt højt energiniveau og trives i et dynamisk miljø, hvor dagene aldrig er ens. Du er ikke bange for at tage fat, hvor der er behov for det, og du tilgår alle opgaver med et positivt mindset. Du kan lide at arbejde sammen med mange forskellige mennesker, holder hovedet koldt i pressede situationer og håndterer uvante opgaver med god energi og højt humør.
Derudover er vi på udkig efter følgende kvalifikationer:
- Erfaring med koordinering af fotoskydninger
- Øje for detaljer og sans for visuel æstetik
- Gyldigt kørekort
- Kan arbejde professionelt på engelsk i både skrift og tale.
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte 3D & Photo Manager Trine Nørgaard Slot på +45 30 85 27 40. Ellers send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest d. 11. juni 2025. Vi behandler ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at fjerne stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat, som vi ønsker at ansætte snarest muligt.
LOKATION: Din base er på vores kontor i Brande, men med udvalgte fotoskydninger, der finder sted i hele Danmark.
ABOUT NAME IT
For more than 30 years, NAME IT has been encouraged by children’s straightforwardness and energy. We see the world through the eyes of children and our creativity is rooted in their loving and free spirit.
At NAME IT we design clothes which allow children to express their own personality. We are proud to have a selection that features a full range of kids clothing from underwear to outerwear, always with a particular focus on our core products; jeans and outerwear. In every piece of clothing, functionality, safety, quality and responsibility are our main priorities. Brands within NAME IT: NAME IT, LMTD and Lil’ Atelier. NAME IT is part of the worldwide fashion company BESTSELLER. Visit www.nameit.com or www.bestseller.com.